En varieret kost dækker normalt de fleste behov, men arbejde, træning og livsstil får alligevel mange til at overveje ekstra støtte. Her forklarer vi forskellen mellem selve næringsstofferne og produkterne, der sælges i butikker og på nettet.
Derfor blandes begreberne sammen
Vitaminer og mineraler findes ofte i samme beholder som andre stoffer, og så havner alt under betegnelsen kosttilskud. Men vitaminer og mineraler er naturlige næringsstoffer, mens kosttilskud er en produktkategori.
Kosttilskud reguleres som fødevarer og skal opfylde krav til blandt andet sikkerhed, tilladte ingredienser, mærkning og anprisninger. Korrekt emballage gør ikke i sig selv alle ingredienser tilladte. En enkelt beholder kræver derfor ikke forhåndsgodkendelse fra den svenske Läkemedelsverket, i modsætning til et lægemiddel.
Vitaminer
Vitaminer er organiske molekyler, som kroppen enten slet ikke kan danne eller kun danner i meget små mængder. De opdeles i fedtopløselige (A, D, E og K) og vandopløselige (C og B-gruppen).
Fedtopløselige vitaminer lagres i fedtvæv og kan derfor ophobes til skadelige niveauer ved et ekstremt indtag. Vandopløselige vitaminer lagres ikke på samme måde, men høje doser kan alligevel være skadelige, eksempelvis for B6-vitamin. Svenske ernæringsdata viser generelt god forsyning, men med en tydelig undtagelse for D-vitamin, som huden kun danner i sommerhalvåret.
Derfor er D3 også et af de mest almindelige tilskud i Sverige, ofte kombineret med K2, som spiller sammen med D-vitamin i kroppen. Høje doser har i store studier ikke givet ekstra sundhedsfordele hos mennesker, der allerede spiser godt. Mere er altså ikke bedre.
Mineraler og sporstoffer
Mineraler er uorganiske grundstoffer, som kroppen har brug for til struktur og regulering. Magnesium bidrager til nerve- og muskelfunktion, natrium regulerer væskebalancen, og calcium har betydning for knoglerne.
Sporstoffer er mineraler, som er nødvendige i meget små mængder, eksempelvis zink, selen og bor. Zink er blandt de mineraler, som spiller en rolle i kroppens hormonproduktion, mens en tilsvarende etableret hormonfordel ved bortilskud ikke er fastlagt.
De fleste svenskere når de anbefalede niveauer, men behovet varierer fra person til person. Ensidige madvaner, højt energiforbrug eller nedsat optagelse i tarmen påvirker det, og samme menu kan derfor give forskellige blodværdier hos to mennesker afhængigt af genetik, alder og livsstil.
Hvad er kosttilskud?
Kosttilskud er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer, der påvirker fysiologien. De sælges som kapsler, tabletter, pulver eller dråber og skal supplere maden, ikke erstatte den.
Kategorien er bred. Den rummer alt fra rene vitaminer og mineraler til planteekstrakter som ashwagandha og Ginkgo Biloba, svampe som Lion's Mane og Reishi og aminosyrer som L-Tyrosin og L-theanin.
Reglerne forbyder medicinske løfter, men tillader godkendte sundhedsanprisninger, når betingelserne er opfyldt, såsom "indeholder C-vitamin, der bidrager til immunsystemets normale funktion". Derfor formulerer seriøse producenter sig forsigtigt: Forskellen mellem det, man må skrive, og det, man gerne vil skrive, er ofte større, end man tror.
Formen afgør, hvad kroppen kan bruge
To beholdere med samme antal milligram på etiketten kan give helt forskellige resultater i kroppen. Det handler om biotilgængelighed, altså hvor meget af indholdet der faktisk optages.
Magnesiumglycinat optages mere skånsomt end magnesiumoxid trods identiske tal på forsiden. Det samme gælder zink, hvor picolinat- og citratformerne er forskellige, og i høj grad planteekstrakter, hvor det afgørende er, om ekstraktet er standardiseret til et angivet indhold af aktivt stof.
Derfor betyder 150 procent af det daglige referenceindtag på beholderen heller ikke 150 procent i kroppen. Gennemgå først kosten, sigt efter rimelige doser, og brug tilskud til at lukke huller, ikke til at fylde hele tallerkenen.